mandag den 18. februar 2013

R - Rævehale-hue

Nøj, hvor blev der arbejdet ihærdigt i lørdags på at blive klar til R.

Liv sendte sneak-peak af hendes flotte dynebetræk, og jeg måtte pille op og starte forfra for fjerde gang (sikke noget rod). Trods alt det pillen op, så var det alligevel hyggeligt lige at høre, hvad hun havde gang i af projekter :-)

Lørdag aften, lige som jeg kun manglede 1½ cm i at være færdig, opdager jeg en strikkefejl nede midt i, så op igen - men ikke før søndag morgen, hvor jeg igen kunne strikke ved dagslys.

Normalt har jeg ikke svært ved at se og strikke i sort, men denne gang har det da godt nok drillet, og ikke fordi mønsteret har været svært (ikke et ord om alder og trang til nye briller). 

Men her er den - min søsters nye Rævehale-hue


Det er svært at se, men der er strikket i forskudt rib hele vejen op - en ting er, at jeg ikke kunne se noget, men i kan heller ikke rigtig se noget, selv om den blev lagt i vindueskarmen til fotografering og blitzen blev tændt...

Faktaboks
Mønster: eget påfund
Garn: Canada fra Lammy Yarns, rævehale-dusk fra Uldfisken
Pind: ærmepind 4 mm
Bemærkninger: tror jeg er nødt til at prøve en i grå også, og så må jeg se, hvilken farve rævehale den så skal have.

10 kommentarer:

  1. Puha jeg tror jeg havde givet op efter første optrævling. Den er blevet rigtig fin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er blevet rigtig fin, men jeg må pille op og starte forfra igen. Den er alt for stor :-(

      Slet
    2. ØV... ja så havde jeg givet op ;), men godt du er standhaftig

      Slet
  2. Hold da op, du er godt nok vedholdende :D Rigtig fin hue, håber din søster bliver glad for den, når du nu har arbejdet så ihærdigt for resultatet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er hun skam allerede, men der er jo bare ikke noget ved en hue, som er alt for stor

      Slet
  3. Kan du ikke finde en med et passende hovede, for.det.er.da.surt... gad godt se den IRL :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidder og overvejer om jeg skal få dig til at måle dit hoved, så kan vi se om den passer bedre? ;-)

      Slet