onsdag den 27. februar 2013

Ø - Ølkage

Jeg ved det godt, vi er igen havnet ved noget som skal puttes i munden, men jeg synes alligevel ikke i skal snydes for denne utrolig nemme opskrift.


1 øl blandes med 500 gram brun farin

500 gram mel, 1 tsk kanel, 1 tsk stødte nelliker, 1 tsk stødt ingefær og 1 tsk natron blandes i.

Dejen hældes i en smurt rugbrødsform (eller hvad man nu lige har), sættes i ovnen ved 185 grader i 1 time til 5 kvarter (indtil den er gennembagt)

Køles af, skæres i skiver og spises med smør på. (Jeg synes den smager fantastisk uden)

Kagen kan fryses, så hvorfor ikke lave 2 med det samme?

I går aftes blev kagen her bagt med en Fanø Julebryg, som stod på lager og trængte til at blive enten drukket eller brugt, så størstedelen røg i kagen, og manden drak det sidste (det var en 50 cl øl).

Tidligere har jeg bagt kagen både med en ganske almindelig øl fra kassen, men også prøvet med forskellige specialøl, jeg synes en mørk øl er det bedste at bruge - men det er jo smag og behag. Prøv lige at forestille dig en chokolade stout i sådan en kage ;-)

Opskriften stammer fra en tidligere kollega, som var en engel til jævnligt at medbringe kage til sine kolleger - hun forstod at se, lige nøjagtig hvornår behovet var størst.

6 kommentarer:

  1. Umm den må da vist hellere afprøves, mon manden min gemmer en øl et eller andet sted på matriklen??? Skønt med sådan en kollega, det er nemlig vigtigt IKKE at gå sukkerkold midt på dagen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fandt du en øl?
      Nogle dage er værre end andre, og hun var rigtig dygtig til at mærke, hvilke dage der så ud til at blive slemme :-)

      Slet
  2. Ketty.. din blok lokker altid med noget godt. Men heldigvis har jeg ikke tingene hjemme til at bage, så mon ikke bare jeg skal tage en "tør" kop kaffe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det sødt sagt :-) håber jeg kan fortsætte med at lokke, selv om legen er slut nu

      Slet
  3. her i min familie har vi som regel brugt de hvidtøl, der ikke blev drukket julen over. Hilsen Hanne B

    SvarSlet
  4. Manden sagde i går om jeg ikke kunne bage ølkage til ham og så nu kan jeg med hjælp fra dig bage det til ham.

    SvarSlet