tirsdag den 17. maj 2016

Karklude og pinsehygge


I vores afdeling tager vi rundt og besøger hinanden en fredag en gang imellem, efter arbejde, til kaffe og kage... I fredags var det hjemme hos mig vi skulle være, og besluttede hurtigt, at vi da skulle en tur i sommerhuset.

Det blev så med store gule mælkebøtter og højt græs, for selv om det var mindre end en uge siden, det var slået sidst, så havde varmen og det gode vejr opfordret til speed-voksning. Heldigvis legede børnene fint i græsset, og vi andre sad på terrassen (hvor man alligevel ikke helt kan se græsplænen ;-) )
 


De havde taget den fineste værtindeblomst med, clematis og sommerblomster til krukkerne, helt perfekt. Og tjek lige kortet :-)




At jeg så søndag eftermiddag er en klovn, og falder lige så lang (kort) jeg er, det tog lige pynten af pinsen. Et eller andet sagde knæk inde i knæet, og det hævede op med det samme. Kunne stadig støtte på det, men det føltes ikke helt godt... så resten af pinsen blev i siddende form - og med strikketøjet i hænderne.

Karen brokkede sig ikke over, at vi skulle slappe af, så vi havde tegnefilmsmaraton, kun afbrudt af nogle brætspil, tegninger og historier. Rigtig hyggeligt, når det kom til stykket.

Så jeg fik strikket et par karklude, i helpatent, just opfrisket og lært hos Bodil Munch i onsdags. Samtidig fik jeg strikket kroppen færdig på Viola og første ærme er nu snart færdig... men jeg løb tør for garn.

Har aftalt med Hundemoster at det er den bedste undskyldning for at starte op på noget nyt ;-)

4 kommentarer:

  1. Lyder som en fantastisk god fredagsaftale. Og helt ærligt ... jeg har nu altid syntes at "vilde haver" ofte gør sig godt ift. nyklip ;-)
    Av for den da med dit knæ? Er du okay?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en skøn fredagsaftale, det er så hyggeligt, og vores børn nyder det også :-)
      Jep, jeg er okay... det skal da gåes væk, sådan noget, ikke?
      Bare ikke på trapper, har jeg fundet ud af :-(

      Slet
  2. Ketty! Nu synes jeg du er faldet så rigeligt- !! avs igen... det er da noget skod med dine ben! Nå intet er så skidt det ikke er godt for noget- og det lyder som om I hyggede jer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og synes endda, jeg er meget påpasselig med hvor jeg sætter mine fødder... men ikke nok :-(
      Vi fik helt bestemt det bedste ud af situationen, dog mener Karen, at hun er blevet snydt for en slikkepind - det råder jeg bod på i morgen

      Slet