I går var der strikkebio på Frederiksberg og i Aarhus, tilsyneladende for første gang i Danmark nogensinde.
Og hvad er strikkebio så? Jo, normalt bliver lyset slukket helt når man er i biografen, når filmen går i gang. Det gør den ikke i strikkebio - der er stadig lys tændt, så du kan se at strikke.
Det var rigtig hyggeligt, også selv om jeg ikke ville have valgt at se den film under normale omstændigheder. Men uanset film (næsten), så var det et must.
Nordisk Film fik konstateret, at det var en succes, at der er opbakning til det, så det vil nu blive en del af programmet fremover. Næste gang er 12. November 2014 kl. 21.00 i biografen på Skt. Knuds Torv i Aarhus. Filmen er ikke bestemt endnu.
Forresten, så kan de også være med i Grindsted. Der er strikkebio d. 26. oktober - filmen er Fasandræberne.
Og skulle du nu sidde og undre dig over, hvilken film vi så i går - så var det Sex Tape - blandt andet med Cameron Diaz.
TV2OJ var forbi, så måske du kan finde et klip på deres hjemmeside (jeg har ikke kigget efter)