lørdag den 7. juli 2012

Strikkestol

Billedet er lånt fra Grib Garnets side på Facebook

Jeg ved godt den er blevet vist tidligere på mange blogge, men jeg er nødt til at vise jer den også. Den er simpelthen så fin.

Maria Lind Heel, Susan Lorange, Mette Lillerøj og Louise Lerche Johansen har begået den på Textilseminariet i Herning. Den er lavet af håndstrikkede, maskinstrikkede og hæklede dele, sat sammen med et sæde af dobbeltvævet møbeluld.

Jeg drømmer om en pavillon i haven når jeg bliver gammel, og der skal der stå sådan en hjemmegjort stol. Det skader nok ikke at begynde at kigge efter en egnet stol på loppemarkeder rundt omkring - for man skal sidde umanerligt godt - og så ellers begynde at planlægge små dele undervejs... Det kunne være så cool.

God weekend til jer - og må i sidde og strikke behageligt, hvor end i er :-)

torsdag den 5. juli 2012

Norsk give away

Uh, der blev jeg lige fristet :-)


Klik ind her, hvis du også vil være med.

Abekattetæppe

Da jeg søndag eftermiddag gik hen og blev lidt rastløs over at være færdig med alle mine ufærdige projekter (det føles altså underligt at være så "opryddet" på det punkt), så var jeg nødt til at rode i de garnkasser, som ikke er sat på fjernlageret under ombygningen... og det var ikke meget spændende jeg fandt.

Ved faktisk ikke helt, hvad der har gjort, at det garn fik lov at komme med hjem i første omgang, men Tumlingen var næsten helt i ekstase, hun fandt straks abekatten (et tøjdyr, altså :-) ) og begyndte at snakke om tæppe til abekatten, og jo længere jeg kommer med det, jo mere er jeg nødt til at give hende ret.

Heldigvis sluger mønsteret en del garn - løbelængden er heller ikke så lang - så mon ikke jeg får opbrugt det hele til abekattetæppet.


Der skal afsluttes med bred orange kant - men det skal i nok få at se.

onsdag den 4. juli 2012

Karklude

Mit triste 70'er billede med begyndelsen til stribede grydelapper... suk, de blev pillet op med det vuns... og så blev det overlækre garn tryllet om til 3 skønne karklude.


DIY følger en af dagene. Håber Liv har lyst til at vise mig hvordan man sætter et ekstra faneblad på herinde?

tirsdag den 3. juli 2012

Trøje til mor

En gang for længe længe siden ønskede min mor sig en sort strik-trøje, og vi fandt mønster og fik købt garn. Ingen problemer der. Trøjen blev også strikket, uden problemer.

Men så blev min mor flyttet fra kørestolen over i sengen, og aftalen blev, at trøjen skulle færdigmonteres når hun kom ud af sengen igen. Og så er tiden ellers bare gået siden. Det er nu 4 år siden min mor blev sengeliggende, og trøjen er først blevet monteret færdig her i weekenden. Pinligt.

Ikke desto mindre, så tror jeg ikke, at jeg tidligere har strikket en trøje, hvor alle dele bare har passet så perfekt sammen. Det var en ren fornøjelse at sy ærmegab og ærmer sammen, hvor der ikke var noget, som skulle tilpasses undervejs.

 Billede af trøjen liggende på græsplænen inden vask.
Nærbillede af hulmønster.

Nu mangler der bare 10 små knapper - de skal udvælges i samarbejde med min mor selvfølgelig.

Nu har jeg ikke flere ufærdige projekter til at ligge - er klar til skøn pigekjole :-)

Og hvis du tænker, jamen hvad med det der 70'er inspirerede du startede op på i sidste uge, så følger indlæg i morgen.

mandag den 2. juli 2012

Rowan Nora færdig

Tumlingen er lykkelig - hun er så glad for sin nye kjole.

Og moren - tja, hun tænker lidt, at det er godt kjolen ikke er alt for stor, for så er det begrænset, hvor længe jeg skal lukke øjnene for det "sjusk" jeg har lavet.

Jeg har virkelig snydt så vandet driver med mønsterstrikket på den kjole. I stedet for at pille op og starte forfra, så har jeg leget med vliseline, strygejern og en saks (resten kan i sikkert tænke jer til). Det er ikke at anbefale - jeg burde have pillet op. Undskyldningen er, at bogen er væk i byggerodet, så i stedet har jeg brugt længere tid på fik-fakserier end det ville have taget at pille op og strikke igen.


Det trækker ikke helt så meget fra siderne når hun har den på.

Der skal strikkes en ny, måske med en mørkere bundfarve end den hvide, til næste sommer.