fredag den 29. juli 2016

Bare et lille tørklæde

Jeg kan ikke lige umiddelbart vise mit seneste afsluttede strik... det er nemlig ved at få pudset det sidste af på opskriften hos Uldfisken... lige så snart hun giver grønt lys, så kommer min nye strikkede jakke her - jeg lover det.

Men efter at have strikket en jakke, og haft temmelig meget om ørerne, så har jeg trængt til bare at strikke noget let.

Fredag i sidste uge startede jeg op på et nyt tørklæde fra et nyt Rowan hæfte. Det er så lækkert og let at sidde med.



Lørdag blev der holdt et par pauser i havearbejdet, og på et tidspunkt kommer jeg til at kigge på alle de smukke blålige nister i garnet, og jeg er da slet ikke i tvivl om, at jeg skal have syet mig en cowboykjole som kan matche mit kommende tørklæde...




Nu går jagten så ind på det helt rigtige bløde cowboystof.

Imens er jeg kommet til kanten på tørklædet. Selv om der kun er 4 pinde mønster til hver rapport, så går det virkelig trægt med at få den lært udenad, og samtidig har jeg svært ved at se logikken i den. Tænker min hjerne virkelig må være træt.

Er bare lidt bange for, at den kant kommer til at tage et stykke tid, for jeg bliver da nødt til at starte op på lidt tv-strik.

og vi snakker bare slet ikke om at rydde ud i ufo-bunken... der startes op på noget nyt, ikke :-)

onsdag den 27. juli 2016

Ændring af planer for sommerferien

Der blev lige en pause i mit bloggeri... synes selv, at jeg næsten var kommet ind i en fast rytme igen, men udefrakommende hændelser kan man ikke holde for.


Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde har fortalt om min faster her på bloggen. Men under alle omstændigheder kommer der lidt her...


Min første væv til at stå på bordet, en børnevæv, fik jeg af min faster og onkel i julegave. Hun lærte mig at bruge den.


Strikkepindene blev jeg fristet til at bruge fra min mor, og hun forsøgte mange gange at lære mig at strikke. Min fasters tålmodighed var længere, og jeg fik lært ikke at tabe masker, eller få slået ekstra op på en pind, når det ikke var meningen.


Da jeg blev fanget af hæklenålen var det igen min faster, som sørgede for, at jeg fik styr på basis-teknikken, og jeg derefter kunne hækle derudaf.


En masse omstændigheder gjorde, at min faster kom i en ældrebolig, og jeg tog mig af hende. Hjalp hende med alt det praktiske, og fik sat skik på økonomi og hverdag.


Lige før sommerferien sover hun lige så stille ind. 72 år, men glad og endda med et smil på læben.


Uha, hvor følger der mange praktiske ting med et dødsfald, når man står opført som nærmeste pårørende, uden måske egentlig at være det i virkeligheden.


De fleste ting har jeg efterhånden fået styr på.


Nogle små ting er flyttet ind i vores hjem, ting som jeg for 10 år siden ville have sagt nej tak til, men nu er de her, og de helt rigtige pladser skal findes til dem. De minder mig nemlig om min faster.



De 4 piner havde vi aftalt, skulle flytte hjem til mig, når hun en dag lukkede sine øjne. Tror bare ikke nogen af os havde forestillet os, at det var allerede nu.




Fuglene kunne jeg ikke stå for, da jeg gik og pakkede alle sagerne sammen, så de kom også med hjem.


Der er også kommet et par ting mere med hjem, men det er ikke plads vi har mest af, så jeg har virkelig begrænset mig.


Så selv om planerne for sommerferien hed sommerhuset, og det blev i sommerhuset vi holdt til, så var vi der ikke ret meget. Alt for mange praktiske ting, som skulle ordnes.


Et par enkelte ture ud i det blå blev det dog til, nok mest af hensyn til Karen, så hun ikke skulle kede sig alt for meget... og nu er hverdagen startet igen, inden jeg nåede at opfatte, at det egentlig var ferie.


Kan kun sige, at Fanø Strikkefestival gerne må nærme sig med hastige skridt, for der har jeg et par fridage til at nyde Fanø i superlækkert selskab...