mandag den 27. oktober 2014

Ecclefechan - Kate Davies

 
Jeg har sagt det før... Instagram er et herligt sted. Inspirationen flyver rundt og det er rigtig svært ikke at lade sig rive med og kaste sig ud i "alt".
 
Lige for tiden må jeg virkelig tage mig sammen for ikke få gang i for meget - min koncentration skal ligge omkring udgivelsen af mit hæfte og ikke andet.
 
Men en skøn IG'er havde lagt billede op af et kit hun havde købt, og her blev jeg fristet over evne. De skønneste pulsvarmere (og dem kan man virkelig ikke få for mange af), så jeg røg ud i en google søgning og fik bestilt et kit næsten magen til.
 
Til min store skræk kunne jeg så efterfølgende se, at de skal strikkes på pind 2!!! Det har jeg alligevel aldrig prøvet før, så ud og købe pind 2 og så i gang...
 
Det tyder så godt - glæder mig til at vise jer det færdige resultat - måske en gang til næste år ;-)


torsdag den 23. oktober 2014

knæk cancer

 
 
Der er efterhånden rigtig mange muligheder for at give et bidrage eller yde en indsats - og heldigvis udelukker den ene mulighed jo ikke den anden.
 


tirsdag den 14. oktober 2014

Efterår, og haven i forfald

 
Jeg er listet lige så stille ud i haven mens solen langsomt vågner...
 
Det er ikke blevet til meget nattesøvn her på matriklen. I stedet er det blevet til masser af vasketøj, af den slags som helst skal ordnes med det samme... Nej, hvor jeg håber hun er mere frisk når hun vågner.
 
Så en smule frisk luft, og et hurtigt kik til mine dahlia'er - de er ved at gå i forfald, men der er stadig smukke blomster imellem. Jeg plukker jævnligt og tager med ind, det er med at nyde dem så lang tid som muligt (det er jo aldrig nemt at gætte, hvornår frosten kommer og beslutter, at nu er det slut!)


De to udgaver vist her skulle have været hvide blomster - de er i hvert tilfælde købt som knolde der skulle give hvide blomster. Det havde man vist bare glemt at fortælle dem. I hvert tilfælde forsvandt den ide om det hvide bed fuldstændig da blomsterne begyndte at springe ud. Til gengæld har de været store, og har givet mange blomster.


Vores klatrehortensia er også ved at synge på sidste vers, og selv om det ikke kan ses på farverne på billedet, så er der altså noget over den gule farve som kommer snigende...

Beklager virkelig den elendige billedkvalitet på det her indlæg - håber i har fantasi til at forestille jer de klare billeder :-)

onsdag den 8. oktober 2014

Montering

 
Der bliver hæftet ender, der tælles og noteres...
 
Håber det bliver godt :-)

mandag den 6. oktober 2014

Sykursus i weekenden


2 gange om året er der et überlækkert weekend sykursus gennem FOF i Århus. Det er efterhånden blevet noget nær en livsnødvendighed at deltage (for mig) - tid til at sy en hel weekend, og ikke at forglemme den vildt dygtige underviser vi har.

I foråret fik jeg købt mig en orange skjorte/tunika-ting med en skjortestolpelukning, som stopper midt på - målet for mig her i weekenden var en "kopi" af denne.

Så jeg var en del syblade igennem for at se om jeg kunne finde noget lignende, og uden det store held. Så et almindeligt skjortemønster er blevet ændret, så jeg kunne få lært at lave den stolpelukning.

Det lykkedes :-)

Jeg startede i noget mørkt gråt stof og der lykkedes det med masser af assistance fra vores underviser. Den mangler stadig lige belægning ved halsen og oplægning af ærmer - så kommer den også med her.

Når vi er på kursus, så er der mulighed for indkøb med rabat hos City Stoffer i Århus, og det var ikke kun lige det mest nødvendige jeg fik købt med hjem... blandt andet var der ingen planer om at sy en mere i Liberty Silk, men det måtte til... og jeg er vildt glad for den.

Faktaboks
Mønster: nr 18 fra Ottobre Woman 5/2014 - tegnet lidt om
Stof: Liberty Silk fra City Stoffer Århus, købt til formålet
Bemærkninger: jeg kommer til at slide den op, og håber manden vænner sig til at se mig i mønstret tøj ;-)