fredag den 19. oktober 2012

Byttehandel

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har vores kaniner et bur, som måske godt kunne være lidt større. Så jeg havde truet med, at en del af min sommerferie skulle gå med at forsøge at bygge et nyt bur til dem. En af mine kolleger var dog kvik, og mente, at hvis jeg gad hækle grydelapper til ham, så byggede han mit kaninbur - jeg skulle ikke spørges to gange.

Grydelapperne har været færdige siden sommerferien, men skulle jo ikke overdrages inden kaninburet var klar. I sidste uge kom buret så hjem til os, nu skal det bare have en gang maling og lidt tagpap på taget, så er det klar til indflytterfest med alt hvad dertil hører (for kaniner).


Grydelapper - eller ting i det hele taget - er svære at fotografere i mørke farver, men disse er efter ønske lavet i en mørk lilla farve.

Faktaboks
Opskrift: egen fantasi med inspiration af hæklet kurvefletmønster over 3 rækker / masker
Garn: Pima Bomuld indkøbt hos Flittiglise
Hæklenål: nr 4
Bemærkning: der findes ikke bedre mønster at hækle i til grydelapper, man brænder ikke så nemt fingrene

4 kommentarer:

  1. Åh de er så fine! Og jeg kan OGSÅ det mønster - selvom det ikke er det allerletteste i verden ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig kan du det mønster :-)

      Nej, det er måske ikke det letteste, men bestemt heller ikke det hurtigste.

      Slet
  2. Hvis det skulle gå hurtigt var man vist også sikker på at brænde fingrene...

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fat i noget der, men hvis man nu tog et let mønster, og bare hæklede utrolig langsomt, ville det så stadig sørge for at man ikke brænder fingrene? ;-)

      Slet