Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund,
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde
Vers 5 af Den signede dag med fryd vi ser
Helt som flere andre bloggere skriver i dag, så er foråret på vej, og jeg venter også med spænding.
Straks begynder jeg at se frem til tidlige morgener i stuen, hvor solen titter stille op ude østpå, og lader sine første spæde stråler skinne ind gennem vinduet - mens jeg sidder stille og strikker i selskab med dagens første kop kaffe.
Det tager ikke mange sekunder inden jeg igen ser frem til flere tidlige morgener på campingpladsen, siddende udenfor teltet med bare fødder i det dugvåde græs, lyttende til familiens "snorken" inde i campingvognen - stadig strikkende :-)
Det er altså svært at vente...



