fredag den 2. september 2016

Nurmilintu look a like


Det er ved at være lang tid siden jeg købte et nøgle Madeline Tosh Merino Light som fredagsslik, og jeg har aet det mange gange... ikke helt vidst lige præcis, hvilken opskrift der skulle bruges, eller hvilken facon det skulle have, bare hele tiden været meget fokuseret på, at det skulle blive til et tørklæde.

I sommers så jeg en anden blogger, som havde strikket et Nurmilintu tørklæde, og jeg tænkte "der er det".

At købe/downloade opskrift og gemme den i kurven, sammen med garnet.

I sommerferien fik jeg det strikket. Så fint, blødt og lækkert.



Mit eneste problem var, at hovedet var så fyldt med alt muligt andet, så de få rækker hulmønster der var i opskriften kunne jeg ikke knække... så i stedet blev det til noget hjemmebrygget, som ikke krævede hjerne.




Da jeg var færdig, kom min svigermor forbi, prøvede tørklædet (det klædte hende fantastisk i farven), så nu bor det hos hende.

Jeg fik penge til et nyt nøgle garn, så nu er jeg gået i tænkeboks med hensyn til farven. Tror bare jeg strikker et tørklæde magen til :-)

Faktaboks
Opskrift: Nurmilintu af Heidi Alander, fundet på Ravelry
Garn: Madeline Tosh Merino Light købt hos Yarnfreak
Pinde: 4 mm
Bemærkninger: bliver nødt til at strikke et mere, og så må vi se om hjernen kan klare  mønsteret eller om jeg strikker løs ud af hovedet igen ;-)

4 kommentarer:

  1. Forærede du det væk?! Åh hvor er du altså god af dig, Ketty.
    Det er så flot. God fornøjelse med strikning af nyt - til dig selv.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan vi ikke kalde det en byttehandel? Hun fik tørklædet, og jeg fik penge til nyt garn ;-)
      Rigtig god weekend til dig også

      Slet
  2. Det er virkelig fint! Måske du knækker mønsterkoden med nummer to?
    Jeg har også strikket et nurmilintu.

    SvarSlet