mandag den 5. september 2016

Ertebølle jakke

Nu må jeg langt om længe vise, hvad jeg har puslet med de sidste par måneder (eller 3).


Et besøg hos Uldfisken for snart længe siden endte med en "lille" hyggeopgave... der skulle regnes og strikkes...


Og nu må jeg vise resultatet :-)




Nanna fra Uldfisken har noget helt fantastisk uldgarn, spundet af ulden fra får som græsser ved Ertebølle oppe nordpå. Deraf navnet Ertebøllegarn.


Sidste års levering blev omdannet til en lækker poncho, men i år skulle det være en jakke.


Jakken har en bred midterbort med strukturstrik - og jeg er nødt til at skrive det - den er ekstra god til os med brede bagdele (her er det faktisk en fordel med en bagdel ;-) )




Den smukke grønne tråd som ærmer og krop startes med giver noget helt unikt til jakken.


Jeg indrømmer blankt, at den sagtens kan strikkes hurtigere end jeg har gjort. Arbejde, uforudset ekstra arbejde i fritiden, og hænder som driller med at kunne strikke alt for meget ad gangen, har tilsammen gjort, at det for en gang skyld har taget mig rigtig lang tid at strikke jakken.


Til gengæld sidder den på mig lige så snart temperaturerne tillader det. I den forgangne weekend er den blevet brugt rigtig meget.


Skulle du være blevet fristet til at strikke en jakke magen til, så tøv ikke med at kontakte Nanna. Den findes som kit i mange forskellige størrelser...


Faktaboks
Opskrift: Ertebølle jakke fra Uldfisken
Garn: Ertebølle uld, også fra Uldfisken, og selvfølgelig specielt til formålet
Pind: 4 mm
Bemærkninger: den er umådelig lækker <3

3 kommentarer: