onsdag den 13. april 2016

Maskinstrik på Rydhave Slot

I sidste uge var jeg på kursus hos Bente Rønberg i maskinstrik. Noget jeg har glædet mig til rigtig længe.


Omgivelserne er intet mindre end fantastiske. Rydhave Slot er stedet, hvor det sker. Vi havde foredragssalen for os selv, og i forlængelse deraf ligger et køkken, hvor der var en fantastisk forplejning. Tror ikke nogen af os led nød i løbet af ugen :-)





Min skønne mindste datter nægtede at tro på, at jeg befandt mig på et slot ude i skoven. Hendes kommentar var hver gang "du lyver". Men det gjorde jeg ikke, og tog selvfølgelig billeder til hende, så hun kunne se, at det var rigtigt.




Inden jeg skulle afsted, var jeg meget i tvivl om, hvor meget der skulle med... jeg skulle jo helst ikke gå ned på hverken garn eller udstyr. Ud over alle sagerne på billedet her ovenfor var der en stor taske med tøj.


Den skønne Lis kom ud til mig, og så fulgtes vi derfra. Hendes oppakning var heldigvis lige så omfangsrig som min, så jeg følte mig ikke helt alene ;-)



Søndag sidst på eftermiddagen så der sådan her ud, og så var jeg ellers klar til at gå igang. Og ret bævende må jeg indrømme, for jeg har forsøgt flere gange hjemme at få rigtig gang i maskinen, og med en masse fejl i det strikkede til følge, og har efterhånden troet på, at mine evner ud i maskinstrik skulle søges meget langt væk.



Men efter et par prøver, så fik jeg heldigvis modet tilbage, men fik konstateret, at min maskine desværre er meget slidt, og der er ting og finesser, som den ikke kan klare. Så indtil videre (læs indtil jeg får sparet sammen til en ny maskine) så strikker jeg glad videre, langsomt og med tålmodighed, så jeg ikke glemmer det lærte.




Den ene aften skulle jeg bare lige prøve, og der kom det mønsterstrikkede stykke ud af maskinen. Mønsteret er Bentes, og jeg tog mig den frihed at sætte det ind i et lille sjal frit sat sammen (uden strikkeprøve og beregning).


Det store sjal, som Bente har lavet opskrift på, det er jeg helt sikkert nødt til at prøve at lave, da jeg er helt vild med det, og tænker, at det er et must til at putte mig i, i sommerhuset.


Ud over sjalet, fik jeg strikket en cardigan til mig selv, men den får et indlæg for sig selv, når jeg lige har fået hæftet ender og vasket den.


Nu glæder jeg mig til næste gang, for jeg er slet ikke i tvivl om, at der kommer en næste gang. Forhåbentlig med en anden maskine, så jeg kan få puttet nogle flere finesser på og jeg ikke er begrænset i mit valg af struktur og mønster.


Så søde rare opsparing, voks voks voks voks - og gerne lidt hurtigt, ikke :-)

6 kommentarer:

  1. Hvor lyder det skønt med tid på et rigtigt slot. Ovenikøbet med garn.... Kan det passer der er eller har eksisteret en rydhave efterskole? Der var jeg en gang til en super fest da jeg selv gik på efterskole i 10. Klasse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er stadig efterskole der, men de mangler elever i stor stil, så Bente Rønberg har lavet en aftale om at afholde kurser derude for at bruge lidt af den tomme plads.
      Vi fik en rundvisning på skolen, og de har virkelig mange fede omgivelser og muligheder.
      Rent faktisk boede vi i en af elevfløjene, som ellers bare står tom.

      Slet
  2. Sikke et smukt sjal du har bikset sammen....
    Ja, på maskine går noget af strikkesider hurtigere, men det er vel beregninger mm der tager tiden😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tager en anden slags tid. Strikkeprøver skal laves gerne et par dage før der kan måles på dem, og så er der indstillinger, som også tager tid (og for mit vedkommende helt sikkert på grund af manglende erfaring)

      Slet
  3. Lyder som en fantastisk god oplevelse. Og sikke meget du havde med og sikke meget du har lært og sikket et smukt sjal! ;-) spændende hvad det mere fører med sig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. En skøn oplevelse, og på det helt rigtige tidspunkt :-)
      Jeg er også spændt på at se hvad det kan blive til....

      Slet