torsdag den 21. januar 2016

Barbie sengetøj




Karen har været med mig på besøg hos en kollega. Her havde datteren et kæmpe stort Barbie hus, og fascinationen hos min datter var rigtig stor.


Hjemme hos os, har sådan et Barbie hus været bragt på banen tidligere, og holdningen var, at det var et meget dyrt stykke legetøj. En anden kollega er så på besøg i hendes lokale genbrugs, og her finder hun et hus, næsten magen til, og til en meget fornuftig pris - så nu har Karen også et Barbie hus.


Hele den første dag gik med lidt rengøring, indflytning, påklædning af dukkerne til først indflytning, så mere rengøring, herefter til fest, og så opstod panikken pludselig... der var jo ikke noget sengetøj på sengen.... "moaaaar"


Så vi gik på jagt i patchwork-bunken og fik fundet lidt lilla, som var Barbie-agtig nok til, at jeg kunne sy sengetøj af det.


Status på instagram-legen med at sy 20 stykker et eller andet fra lager inden indkøb af nyt stof er, at jeg ikke har stof nok liggende til at sy 20 stykker tøj. Så der må lidt Barbie udstyr til undervejs, og en hurtig rundspørge viste, at en pude tæller et stykke syet, så dermed fik jeg klaret 6 ting på en gang.


Nummer 3-8 af 20 er hermed klaret (og det føles lidt som snyd, men nu ser vi, hvor langt jeg kommer)





6 kommentarer:

  1. fedt- mon ikke barbie også trænger til mere kluns? og selvfølgelig tæller en dyne da som et syprojekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Barbie trænger helt klart til mere kluns. Ønsket var en badedragt (den tygger jeg så lige på endnu), har ikke lige helt fået den vendt I hovedet, så den bliver nem at tage af og på, og samtidig sidder klædeligt...

      Slet
  2. Ja de Barbie huse og lignende er virkelig dyrt plastik! Især fordi de ikke nødvendigvis er så fantastiske at lege med som "man" kan tro, når man drømmer om dem :-) men skønt at hun fik det på den måde - og fyld på børneværelset kan man altid bruge ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Havde min skønne kollega ikke fundet det på den måde, så havde vi slet ikke fået Barbie hus i huset. Manden og jeg havde snakket lidt om at lave et i træ til hende, men spørgsmålet er jo, om det ville blive modtaget med samme glæde.
      Er stadig imponeret over, så meget legetid der er gået med huset indtil videre :-)

      Slet
  3. Ja de Barbie huse og lignende er virkelig dyrt plastik! Især fordi de ikke nødvendigvis er så fantastiske at lege med som "man" kan tro, når man drømmer om dem :-) men skønt at hun fik det på den måde - og fyld på børneværelset kan man altid bruge ;-)

    SvarSlet