onsdag den 23. oktober 2013

Designer knits


Hvem prøver jeg at narre, selvfølgelig har jeg købt en strikkebog også.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er en sucker for Rowan garn, og deres designere i det hele taget. Der bliver lavet rigtig mange fine ting.

Den anden dag faldt jeg over den her bog på nettet, og alene forsiden lokkede voldsomt - sikke et fint mønster. Jeg kunne kun skimme et par af de andre modeller også, men satsede.

Jeg er ikke blevet skuffet, umiddelbart kunne jeg starte fra en ende af med alle dame-modellerne (nogle af dem, skal måske bare strikkes lidt længere for at dække over rumpen). Hold nu op, hvor er det lækkert med så flot en bog, vildt lækre billeder og opskrifter som bare venter på at blive strikket.

Der er 22 modeller i bogen, den ene halvdel til kvinder og den anden til mænd. Jeg tror nu måske nok, at jeg skal spørge herren i huset om hans mening inden jeg giver mig i kast med en trøje til ham - de er lidt mere kreative end dem til kvinderne. Men jeg kunne nu godt tænke mig at strikke et par af dem, om ikke andet fordi de ser spændende ud.

Det er faktisk lidt forfærdeligt, ind imellem, at have lyst til at strikke noget, bare fordi modellen ser vildt flot ud, også selv om jeg ved jeg aldrig kommer til at bruge det bagefter... Er der andre end mig, som har det sådan?

Skulle du blive fristet til at kigge flere billeder fra bogen, så kan jeg fortælle at Stof og Sy i Skanderborg har bogen på lager :-)

Af en eller anden grund, så kan jeg ikke lige få lov at lægge links ind... 


2 kommentarer:

  1. Ih du lyder helt solgt! Og meget inspireret. Fedt. Håber at manden din kan bifalde bare een af herremodellerne, så du kan komme i gang...
    Så ærgerligt at strikke noget, som ikke skal bruges da?!? Tror ikke jeg kender det, måske...njae...

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er så gennemført, jeg er stadig vildt begejstret :-)
      Har overtalt manden til en af modellerne, så nu er det bare at finde det rigtige garn, og så komme så småt igang

      Slet