mandag den 1. februar 2016

Nyt børnehavesæt til Karen



Jeg fortsætter med at sy, og jeg nærmer mig målet :-)


Fredag aften fik jeg sat mig ned, og lavet en liste over det som skulle komme ud af det sidste stof på lager, og jeg må indrømme, at jeg nok blev lidt overrasket over, hvor meget der stadig var, og hvor mange ting, som umiddelbart lige kan trylles frem af det.

Lørdag fik jeg klippet til 12 af de 17 ting, som blev skrevet på listen. De 5 af dem blev syet lørdag også.

Søndag fik jeg lige lavet det her sæt til Karen, som hun så har på i børnehave i dag.

Hun er helt vild med faconen på den tunika/kjole, som vi fandt i et Ottobre blad. Men nu er der lavet hele 3 til hende af den model, så vi holder lige en pause, eller skal finde et andet mønster.

Faktaboks:
Mønster: Tunika fra Ottobre 4/2015, Leggings fra MiniKrea
Stof: det stribede og dyreprintet er fra lager, men købt hos City Stoffer i Århus. Det blå er en rest fra en anden kjole, som i får at se i løbet af ugen.




2 kommentarer:

  1. Hun er da virkelig velklædt. Og hvorfor skal pigebarnet have nyt sy-mønster, når moren ikke skal?! Nåmn. Bare sådan en tanke. Et mønster der sidder godt, holder man fast i - selvom man da godt kan flirte lidt med andre mønstre imens ;-) naturligvis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm godt ord igen... måske skal jeg bare tænke ændringer i hendes mønster også... ;-)

      Slet