fredag den 29. april 2016

Liberty silk kjole



Jeg er helt sikker på, at det er en kvindeting! Det der med, at man skal i byen og selv om man har forsøgt at planlægge påklædning, så er det ikke lykkedes, så hovedet føler sig tilfreds også.

Hele 2 konfirmationer var der sidste weekend, og det var ikke fordi jeg ikke havde noget, som jeg kunne tage på, det føltes bare ikke helt rigtigt... så fredag morgen blev jeg enig med mig selv om at sætte fut på, og så se om jeg ikke lige kunne nå at køre den her kjole igennem symaskinen.

Det lykkedes.

Må hellere lige huske at fortælle, at den har været længe undervejs, måttet igennem opsprætninger, klippe ændringer og alt muligt, for at ende med at ligge i skabet i næsten et år inden i fredags... til gengæld sad den helt som den skulle, da jeg fik den syet sammen.

Mønsteret er det samme som brugt til en del sommertoppe, nu med tillavet ærme.

Lige så snart alle forårsfesterne er klaret, så kommer jeg til at slide den op på arbejde. Den er så lækker at have på. Kan det være undskyldning nok for at købe stof til en mere?????

Faktaboks:
Mønster: startede oprindeligt som en sommerkjole fra AOH for flere år siden
Stof: Liberty Silk, købt til formålet hos City Stoffer sidste forår
Bemærkninger: Microtex nåle er et must til det her stof, og hvor er jeg glad for at have stiftet det bekendtskab for snart længe siden. Mønsteret bliver helt klart brugt igen :-)





4 kommentarer:

  1. Hvor er den flot. Og cool at det endelig lykkedes. Tillykke med den ;-)

    SvarSlet
  2. Smukt dress. Microtex ? Nåle? Hvad er det ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Microtex nåle er til meget fint stof. Jeg burger dem til al silkestoffet, og får det fineste resultat, uden sammentrækninger i stoffet, eller lange løkker på bagsiden.
      Tidligere troede jeg, det var min symaskine det var galt med, men niks, der skulle "bare" de rigtige nåle til :-)

      Slet