Nu må jeg langt om længe vise, hvad jeg har puslet med de sidste par måneder (eller 3).
Et besøg hos Uldfisken for snart længe siden endte med en "lille" hyggeopgave... der skulle regnes og strikkes...
Og nu må jeg vise resultatet :-)
Nanna fra Uldfisken har noget helt fantastisk uldgarn, spundet af ulden fra får som græsser ved Ertebølle oppe nordpå. Deraf navnet Ertebøllegarn.
Sidste års levering blev omdannet til en lækker poncho, men i år skulle det være en jakke.
Jakken har en bred midterbort med strukturstrik - og jeg er nødt til at skrive det - den er ekstra god til os med brede bagdele (her er det faktisk en fordel med en bagdel ;-) )
Den smukke grønne tråd som ærmer og krop startes med giver noget helt unikt til jakken.
Jeg indrømmer blankt, at den sagtens kan strikkes hurtigere end jeg har gjort. Arbejde, uforudset ekstra arbejde i fritiden, og hænder som driller med at kunne strikke alt for meget ad gangen, har tilsammen gjort, at det for en gang skyld har taget mig rigtig lang tid at strikke jakken.
Til gengæld sidder den på mig lige så snart temperaturerne tillader det. I den forgangne weekend er den blevet brugt rigtig meget.
Skulle du være blevet fristet til at strikke en jakke magen til, så tøv ikke med at kontakte Nanna. Den findes som kit i mange forskellige størrelser...
Faktaboks
Opskrift: Ertebølle jakke fra Uldfisken
Garn: Ertebølle uld, også fra Uldfisken, og selvfølgelig specielt til formålet
Pind: 4 mm
Bemærkninger: den er umådelig lækker <3
Kettys blog
mandag den 5. september 2016
fredag den 2. september 2016
Nurmilintu look a like
Det er ved at være lang tid siden jeg købte et nøgle Madeline Tosh Merino Light som fredagsslik, og jeg har aet det mange gange... ikke helt vidst lige præcis, hvilken opskrift der skulle bruges, eller hvilken facon det skulle have, bare hele tiden været meget fokuseret på, at det skulle blive til et tørklæde.
I sommers så jeg en anden blogger, som havde strikket et Nurmilintu tørklæde, og jeg tænkte "der er det".
At købe/downloade opskrift og gemme den i kurven, sammen med garnet.
I sommerferien fik jeg det strikket. Så fint, blødt og lækkert.
Mit eneste problem var, at hovedet var så fyldt med alt muligt andet, så de få rækker hulmønster der var i opskriften kunne jeg ikke knække... så i stedet blev det til noget hjemmebrygget, som ikke krævede hjerne.
Da jeg var færdig, kom min svigermor forbi, prøvede tørklædet (det klædte hende fantastisk i farven), så nu bor det hos hende.
Jeg fik penge til et nyt nøgle garn, så nu er jeg gået i tænkeboks med hensyn til farven. Tror bare jeg strikker et tørklæde magen til :-)
Faktaboks
Opskrift: Nurmilintu af Heidi Alander, fundet på Ravelry
Garn: Madeline Tosh Merino Light købt hos Yarnfreak
Pinde: 4 mm
Bemærkninger: bliver nødt til at strikke et mere, og så må vi se om hjernen kan klare mønsteret eller om jeg strikker løs ud af hovedet igen ;-)
mandag den 22. august 2016
Rowan tørklæde
Så blev det færdigt.... eller rettere, det har det faktisk været et par uger, men jeg er lidt bagud med indlæg ;-)
Jeg ved ikke hvad jeg egentlig havde forestillet mig, da jeg købte garn og opskrift, men i hvert tilfælde noget med, at kanten skulle strikkes videre ud i et med alle maskerne på en gang.... og til min store skræk var det ikke sådan.
Nu tænker du sikkert, hun har da strikket i mange år, det kan da ikke hyle hende ud af den... og jo, det kan det.... Jeg har ikke tidligere strikket kant på, hvor man har haft den lange række af masker liggende, og der på 4 pinde kun bliver strikket 2 masker med fra længden...
I mit hoved blev det tørklæde aldrig færdigt, og selve rapporten løb kun over 4 pinde, men jeg kunne ikke lære dem udenad...
Indtil lige pludselig, og så i løbet af en eftermiddag og aften var den sidste halvdel faktisk klaret, så det tog ikke så lang tid.
Jeg er så glad for det, og tør godt give mig i kast med endnu et tørklæde, hvor kanten er sat på på samme made :-)
og ja, du må gerne tænke "tosse"
Faktaboks
Opskrift: Rowan hæfte "with love... kidsilk haze and felted tweed"
Garn: Rowan felted tweed.... købt til formålet hos uldfisken
Pinde: nr. 4
Bemærkninger: jeg skal lade være med at bygge bjerge i hovedet ;-)
mandag den 15. august 2016
Mariehøne futter
Jeg tror snart det er 4 år siden, jeg strikkede hjemmefutter til en kollegas piger, og jeg indrømmer blankt, at det havde jeg næsten glemt igen.
Men i forrige uge kom hun forbi og spurgte om ikke jeg kunne lokkes til at strikke et nyt par, fødderne var vokset og de var slidt helt op. Nu har hun snart fødselsdag, og det eneste hun ønsker sig, er et par nye futter.
Og kunne jeg så finde opskriften? Næh, men jeg kunne selvfølgelig huske, hvor jeg havde fundet den i tidernes morgen, og Uldfisken kunne heldigvis hjælpe med at finde en ny opskrift.
Faktaboks
Opskrift: Mariehønefutter fra Uldfisken
Garn: Easy fra Sandnes Garn, selvfølgelig købt til lejligheden
Pinde: 6 mm
Bemærkninger: tænk sig, Karen ønsker sig også et par.... ;-)
torsdag den 11. august 2016
Løvfaldsjakke vol. 1
Nu er jeg helt sikker på, at jeg er fuldstændig alene med den der følelse af, at man har købt garn til den mest fantastiske trøje inde i butikken... garnet er vidunderligt, men når man kommer hjem, så kølner den der fornemmelse af trøjen lidt af...
Jeg indrømmer blankt, at det er sket et par gange.
Men så er det godt, at Gitte (kan findes under navnet Hundemoster på IG) kan være til en stor inspirationskilde, når det kommer til at finde alternativer til at få brugt sit garn.
Jeg tror vi sms'ede/mailed/etellerandet om cardigans med en vis lækkerhed i sig den dag, og pludselig tagger Gitte mig på IG med denne skønhed.
Hen over foråret og sommeren har jeg været strikkemonogam, men der er en vis sandsynlighed for, at det ryger sig en tur over de næste par måneder, men mandag aften fik jeg startet op på denne, og det føles simpelthen så lækkert at sidde med.
Mønsteret er fundet på Ravelry, og garnet er købt hos Knudegarn i Lønstrup. Det er ikke til at se det, men det er den lækreste mørkeblå med masser af liv i.
Faktaboks kommer når jeg en gang bliver færdig :-)
Jeg indrømmer blankt, at det er sket et par gange.
Men så er det godt, at Gitte (kan findes under navnet Hundemoster på IG) kan være til en stor inspirationskilde, når det kommer til at finde alternativer til at få brugt sit garn.
Jeg tror vi sms'ede/mailed/etellerandet om cardigans med en vis lækkerhed i sig den dag, og pludselig tagger Gitte mig på IG med denne skønhed.
Billede lånt fra Ravelry
Hen over foråret og sommeren har jeg været strikkemonogam, men der er en vis sandsynlighed for, at det ryger sig en tur over de næste par måneder, men mandag aften fik jeg startet op på denne, og det føles simpelthen så lækkert at sidde med.
Mønsteret er fundet på Ravelry, og garnet er købt hos Knudegarn i Lønstrup. Det er ikke til at se det, men det er den lækreste mørkeblå med masser af liv i.
Faktaboks kommer når jeg en gang bliver færdig :-)
onsdag den 10. august 2016
Sommerkjole
Søndag fik jeg også syet en sommerkjole til mig selv. Jeg har stadig troen på, at sol og varme venter på os, et eller andet sted bag regnskyerne, så vi forhåbentlig får en lækker sensommer.
Ellers må jeg jo bare igang med at få speedstrikket en cardigan, som passer til ;-)
Ikke verdens bedste billede, men for en gangs skyld har jeg fået lavet en lille detalje. En pink pyntestikning sidder over bærestykket på ryggen.
Faktaboks:
Mønster: en gammel traver af et tilrettet mønster
Stof: indkøbt til formålet hos Stofdepotet.dk, en lækker viscose
Bemærkninger: det mønster bliver jeg nok ikke sådan lige træt af, at lave tilretninger og små ændringer til foreløbig. Ved godt det er lidt kedeligt at se på, men jeg skal nok prøve at forny mig lidt ;-)
mandag den 8. august 2016
Dyrekjole til Karen
Nogle gange irriteres jeg over alle de her nyhedsmails, som jeg har fået tilmeldt mig, og andre gange bliver jeg begejstret.
Det sidste skete med en mail fra Stof & Stil for nylig. Et easy mønster på en kjole og stof, som i farverne bare tiltalte mig meget. Der var ikke langt fra tanke til handling. I kurven med en meter stof og et mønster.
Stoffet blev vasket i samme øjeblik pakken var ankommet, og i går sidst på eftermiddagen skulle det så være.
Og easy var virkelig det det var.... 47 minutter tog det, fra jeg satte saksen i stoffet til kjolen hang her på bøjlen.
At jeg så lige brugte 5 minutter senere på at lægge den 14 cm op, for at den ikke lignede en natkjole er så noget helt andet.
Det er første gang, jeg har haft sådan et held med et mønster fra Stof & Stil, så måske jeg skal prøve med noget mere næste gang, der kommer en mail med noget fint?
Kjolen er i hver tilfælde blevet accepteret, for den røg på i SFO her til morgen.
Faktaboks:
Mønster: købt til lejligheden hos Stof & Stil, lige til at tage ud af etuiet og lægge på stoffet
Stof: printet jersey, købt lige til den kjole hos Stof & Stil
Syteknik: overlocket sammen, og kanter syet på almindelig symaskine
Abonner på:
Opslag (Atom)