Bare et lille tørklæde

Jeg kan ikke lige umiddelbart vise mit seneste afsluttede strik... det er nemlig ved at få pudset det sidste af på opskriften hos Uldfisken... lige så snart hun giver grønt lys, så kommer min nye strikkede jakke her - jeg lover det.

Men efter at have strikket en jakke, og haft temmelig meget om ørerne, så har jeg trængt til bare at strikke noget let.

Fredag i sidste uge startede jeg op på et nyt tørklæde fra et nyt Rowan hæfte. Det er så lækkert og let at sidde med.

Lørdag blev der holdt et par pauser i havearbejdet, og på et tidspunkt kommer jeg til at kigge på alle de smukke blålige nister i garnet, og jeg er da slet ikke i tvivl om, at jeg skal have syet mig en cowboykjole som kan matche mit kommende tørklæde...

Nu går jagten så ind på det helt rigtige bløde cowboystof.

Imens er jeg kommet til kanten på tørklædet. Selv om der kun er 4 pinde mønster til hver rapport, så går det virkelig trægt med at få den lært udenad, og samtidig har jeg svært ved at se logikken i den. Tænker min hjerne virkelig må være træt.

Er bare lidt bange for, at den kant kommer til at tage et stykke tid, for jeg bliver da nødt til at starte op på lidt tv-strik.

og vi snakker bare slet ikke om at rydde ud i ufo-bunken... der startes op på noget nyt, ikke :-)

Ændring af planer for sommerferien

Der blev lige en pause i mit bloggeri... synes selv, at jeg næsten var kommet ind i en fast rytme igen, men udefrakommende hændelser kan man ikke holde for.


Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde har fortalt om min faster her på bloggen. Men under alle omstændigheder kommer der lidt her...


Min første væv til at stå på bordet, en børnevæv, fik jeg af min faster og onkel i julegave. Hun lærte mig at bruge den.


Strikkepindene blev jeg fristet til at bruge fra min mor, og hun forsøgte mange gange at lære mig at strikke. Min fasters tålmodighed var længere, og jeg fik lært ikke at tabe masker, eller få slået ekstra op på en pind, når det ikke var meningen.


Da jeg blev fanget af hæklenålen var det igen min faster, som sørgede for, at jeg fik styr på basis-teknikken, og jeg derefter kunne hækle derudaf.


En masse omstændigheder gjorde, at min faster kom i en ældrebolig, og jeg tog mig af hende. Hjalp hende med alt det praktiske, og fik sat skik på økonomi og hverdag.


Lige før sommerferien sover hun lige så stille ind. 72 år, men glad og endda med et smil på læben.


Uha, hvor følger der mange praktiske ting med et dødsfald, når man står opført som nærmeste pårørende, uden måske egentlig at være det i virkeligheden.


De fleste ting har jeg efterhånden fået styr på.


Nogle små ting er flyttet ind i vores hjem, ting som jeg for 10 år siden ville have sagt nej tak til, men nu er de her, og de helt rigtige pladser skal findes til dem. De minder mig nemlig om min faster.

De 4 piner havde vi aftalt, skulle flytte hjem til mig, når hun en dag lukkede sine øjne. Tror bare ikke nogen af os havde forestillet os, at det var allerede nu.

Fuglene kunne jeg ikke stå for, da jeg gik og pakkede alle sagerne sammen, så de kom også med hjem.


Der er også kommet et par ting mere med hjem, men det er ikke plads vi har mest af, så jeg har virkelig begrænset mig.


Så selv om planerne for sommerferien hed sommerhuset, og det blev i sommerhuset vi holdt til, så var vi der ikke ret meget. Alt for mange praktiske ting, som skulle ordnes.


Et par enkelte ture ud i det blå blev det dog til, nok mest af hensyn til Karen, så hun ikke skulle kede sig alt for meget... og nu er hverdagen startet igen, inden jeg nåede at opfatte, at det egentlig var ferie.


Kan kun sige, at Fanø Strikkefestival gerne må nærme sig med hastige skridt, for der har jeg et par fridage til at nyde Fanø i superlækkert selskab...

Italiensk terracotta krukke

Jeg har efterhånden længe kigget langt efter de flotte billeder hos terracottakrukker og udslaget var på Instagram i sidste uge, hvor der var et fad (større end på billedet herunder) plantet til med hostaer.

Sådan en måtte jeg bare eje.

I går var jeg så forbi og hente en, den lille udgave. Tænker jeg bliver nødt til at købe nummeret større også.



Krukken blev plantet til med det samme. Med kæmpe verbena. Står lige ude på vores terrasse, så jeg kan se den hver gang jeg går fra køkkenet og ind i stuen, og er sikker på det er den helt perfekte plads.

Da jeg gik rundt og fotograferede kom jeg til at se, hvor stor forskel der er på billederne, alt efter vinklen.


Man ser stadig den smukke krukke, men planterne forsvinder lidt i mængden af sollyset og alt det grønne bagved.


Krukken skal dog ikke blive stående her, det er kun i år. Planen er nemlig, at der skal laves et nyt bed, med masser af forskellige hostaer, og så skal jeg have fundet nogle blå/lilla planter, som skal passe ind sammen med. Måske en enkelt prydgræs også... en masse marksten og en bænk til mig og strikketøjet.


Nu ser vi, hvor langt jeg kommer i løbet af ferien i år. Der er nemlig en halvmur og en gammel terrasse som skal væk inden jeg kan komme igang :-)


Se lige, hvor fint manden har klippet hækken - nu mangler jeg bare at rive sammen inde i blomsterbeddet, det ville jeg gerne selv gøre. Der er nemlig stadig nogle små skud, som jeg passer godt på, og hver dag håber bliver bare en lille smule større. Men håbet svinder også, for de snegle, som har holdt sit indtog de er tilsyneladende ret glade for de små skud :-(

Jeg var lige en tur omkring sommerhuset med nogle skud af kæmpe verbena også - glæder mig vildt til at følge udviklingen og se om jeg kan få dem store og flotte.

Hurtig haverundtur

For et par uger siden nåede jeg lige ud og tage et par billeder i haven, inden turen gik videre til næste punkt på dagsordenen.


Lige for tiden går det rigtig stærkt, desværre ikke med havearbejde eller håndarbejde, men med det dersens rigtige arbejde, som skal betale for, at jeg kan købe nye blomster eller stof og garn... ved ikke helt om jeg kan beklage mig over det, når jeg vender det på den måde ;-)


Jeg er tosset med pæoner, og har plantet hele 6 silkepæoner i haven, drømmer stadig om flere. Men måske skal jeg være lidt mere tålmodig - min erfaring siger mig, at de er 3 år om at sætte blomster fra det år de bliver plantet.... har jeg tålmodigheden til at vente på nye og flere, eller skal jeg ikke bare nyde dem jeg har?

Den hvide pæon har lige en snert af pinke striber og kanter, helt inde ved blomsten. Den er så smuk.

Denne frække pinke, er oprindelig købt som en anden hvid pæon - det ved den bare ikke, men flotter sig med et fantastisk pink flor. Eftersom de blomstrer så kort tid, og det tager en del år inden den blomstrer igen efter en flytning, så får den altså lov at blive stående i det hvide bed :-)

Første silkepæon jeg købte, nyder og elsker den stadig, den er simpelthen så flot.

Svært at se på billedet, men endnu et flor af yderst smukke silkepæoner.

Akeleje i skøn farvesammensætning... den væltede bare i blæsevejret, og jeg nåede ikke at få den rejst inden den satte sig i den halvt liggende stilling... det går nok :-)

For en del år siden satte jeg nogle allium løg, og var sikker på, at de var gået til, men i år blomstrer de. Kun lige de tre her (med en masse græs i bunden), og hvor har jeg nydt dem.

Et kig til bedet i midten af haven... masser af digitalis

Efterårets yndlingsblomst er sankthansurt, en lidt større blomst er på vej her.... glæder mig, og planlægger at lave en bunke aflæggere af den i år, og måske lave et helt bed med dem nede ved sommerhuset.


Beklager udsigten til trampolin med itu sikkerhedsnet - skal jeg nok få rettet op på.

VW-weekendtur

Det sker ikke så tit, at jeg fortæller om en tur ud i det blå i den lille blå.

Men søndag aften kom vi hjem, efter en rigtig skøn weekend i rigtig dejligt selskab, og det gav en positive energi på skalaen, selv om kroppen var træt.

Derfor har jeg alligevel lyst til at vise jer et par billeder fra weekenden.

Måske sidder du og undrer dig over, at jeg har en gammel folkevogn, og nyder at køre tur i den, og også deltager i træf med andre vw-tosser, og nyder det i fulde drag. Men siden konfirmationsalderen har de der gamle folkevogne været inde under huden, så for mig er det en helt naturlig del af tilværelsen.

Mange af de andre medlemmer, som vi har tilbragt weekenden med, dem har jeg kendt siden jeg blev konfirmeret. Jeg kan ikke beskrive hvordan det føles at være sammen med dem igen, men der er en hjertevarme og hygge, som rækker langt ud over de biler, som vi oprindeligt samles om. På mange punkter kan man sige, at det er en forlængelse af familien. At familien så ofte bliver udvidet med nye medlemmer, det er kun ekstra hyggeligt.

Fredag kl. 9 drog vi hjemmefra, listede ud og tog Mols-linien til Sj. Odde, derfra videre til Rørvig, hvor vi ventede på den lille Hundested færge.


Karen synes det var super hyggeligt, at vi skulle med to færger, og ikke mindre hyggeligt, at der var en lille legeplads ved færgelejet, så hun kunne få brændt lidt krudt af, inden vi skulle videre.


Fredag eftermiddag ankom vi til Hillerød Camping (som jeg desværre ikke lige fik taget billeder af), det er den hyggeligste campingplads med så meget hjertevarme og hygge, man føler sig meget velkommen.


Efter aftensmaden fredag var der små tekniske prøver. Vi har nemlig et klubmesterskab, hvor der jo skal findes en årlig vinder.

Lørdag var der fælles køretur, det vil sige kortege-kørsel, og alle venter på hinanden, så ingen bliver væk. Det var en meget smuk tur.


Højdepunktet var dog, at vi fik lov at køre igennem slotsporten på Frederiksborg Slot i Hillerød. På billedet ovenfor holder vi pænt og venter.

Ventetiden blev for mit vedkommende brugt på en lyntur i haven. Det er mange år siden, jeg har været der sidst, og jeg ville så gerne have haft tid til at sætte mig ned med strikketøjet og suge stemming og duft.


Lørdag eftermiddag var der så køretekniske prøver, og lørdag aften sædvanen tro fællesspisning og præmieoverrækkelse, samt kåring af årets klubmester. Det blev ikke mig, men det havde jeg helt bestemt heller ikke forventet. Dog nåede jeg i år en tredje-plads, hvilket for mig er stort - er første gang jeg er havnet i top tre ;-)

Søndag gik turen hjem igen, samme vej, som vi var kommet derover. Igen havde vi rigtig god tid, så vi var omkring Gniben og kigge ud på den flotte udsigt. Eller det vil sige, mand og barn var ude og kigge, høfeber gjorde at jeg fik lov at sidde i bilen og strikke mens jeg ventede.

En super dejlig weekend. Glæder mig allerede til de to træf, som jeg ved venter til næste år. 

Sommertøj til Karen

Nu skal vi huske ikke at klage, men weekenden har været lige rigelig lun for mig.... overgangsalder og hedeture, og temperaturer over 22 grader... er nødt til at indrømme, at det ikke er et perfekt mix

Så da søndagen kom, uden de helt store planer, så blev Karen og jeg enige om, at hun da skulle have noget nyt sommertøj, og nogle shorts. 

Kun afbrudt af en is-pause, så kom der en kjole og et par stumpe-leggings gennem symaskinen.

Og 20 minutter senere et par shorts. Noget tyder på de har en yndlingslængde, for de røg på i morges sammen med kjolen.

Så mon ikke målet er at få klippet 3-4 par mere, og så finde en god times tid til at få dem syet sammen? Jeg tror det.

Faktaboks:

Mønster kjole: Ottobre kids, et af numrene fra 2015

Mønster leggings og shorts: MiniKrea leggings - afkortet

Stof: en lækker tilbudspakke fra stofdepotet.dk og jeg har yderligere 2 stykker stof endnu

Bemærkninger: fik sådan lyst til at sy mere til hende, hun tager det glad på med det samme, og er så optaget af selv at være med til at vælge stof til de forskellige ting hun ønsker sig. Selv om der sådan set kun står kjoler på den ønskeseddel :-)

Viola vol. 2

Ikke helt uden sværdslag og lidt tunge ord... men nu er min udgave af Annette Danielsens Viola færdig :-)

Sværdslag: jeg havde ikke fået købt garn nok i første omgang

Tunge ord: da jeg fik samlet kroppen under ærmerne blev pindene længere og længere, især vrangpindene var hårde at komme igennem... jeg savnede lidt action

Men når det så er sagt, så synes jeg starten var rigtig sjov at strikke, og ærmerne kørte også bare derudaf.

Og så sidder den faktisk okay - det var jeg nemlig meget spændt på.

Farven er så svær at gengive, men den er gammelrosa, og ikke en fesen bæ-farve som på billedet ovenfor.

Jeg mangler stadig lige at få den vasket og tørret inden venindetur i den kommende weekend, krydser fingre for, at jeg når det - for den skulle meget gerne med i tasken :-)

Faktaboks

Opskrift: Viola fra Mormors Kolonihavehus af Annette Danielsen og Anne Styrbech

Garn: Isager Merilin og Isager Alpaca 1

Pinde: 4,5 mm

Bemærkninger: jeg gik et nummer op i pindetykkelse i forhold til opskriften for at komme et nummer op i størrelse, derfor også følgetråden. Men følgetråden giver samtidig rigtig meget spil i garnet, så den ville jeg under ingen omstændigheder have undværet.

Det her er trøje nummer to jeg har strikket i den garnkombination, og jeg tør helt bestemt ikke love, at det blev den sidste :-)