fredag den 29. juli 2016

Bare et lille tørklæde

Jeg kan ikke lige umiddelbart vise mit seneste afsluttede strik... det er nemlig ved at få pudset det sidste af på opskriften hos Uldfisken... lige så snart hun giver grønt lys, så kommer min nye strikkede jakke her - jeg lover det.

Men efter at have strikket en jakke, og haft temmelig meget om ørerne, så har jeg trængt til bare at strikke noget let.

Fredag i sidste uge startede jeg op på et nyt tørklæde fra et nyt Rowan hæfte. Det er så lækkert og let at sidde med.



Lørdag blev der holdt et par pauser i havearbejdet, og på et tidspunkt kommer jeg til at kigge på alle de smukke blålige nister i garnet, og jeg er da slet ikke i tvivl om, at jeg skal have syet mig en cowboykjole som kan matche mit kommende tørklæde...




Nu går jagten så ind på det helt rigtige bløde cowboystof.

Imens er jeg kommet til kanten på tørklædet. Selv om der kun er 4 pinde mønster til hver rapport, så går det virkelig trægt med at få den lært udenad, og samtidig har jeg svært ved at se logikken i den. Tænker min hjerne virkelig må være træt.

Er bare lidt bange for, at den kant kommer til at tage et stykke tid, for jeg bliver da nødt til at starte op på lidt tv-strik.

og vi snakker bare slet ikke om at rydde ud i ufo-bunken... der startes op på noget nyt, ikke :-)

6 kommentarer:

  1. Det ser spændende ud. Og tænk sig, at et tørklæde-strik-projekt kan afføde et kjole-synings-projekt. Sådan kan det nemt gå ;-)
    Glæder mig til at se jakken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig til at vise jakken, og måske også fremskridt på kanten på tørklædet ;-)

      Slet
  2. Spændende. Nogle afføder strik et andet behov, og man kan ane det færdige resultat før man har fundet stoffet. Kender det alt for godt😁

    SvarSlet
    Svar
    1. Og nogle gange lever det ikke op til forventningerne ;-) men jeg satser denne gang :D

      Slet