mandag den 27. juni 2016

Italiensk terracotta krukke


Jeg har efterhånden længe kigget langt efter de flotte billeder hos terracottakrukker og udslaget var på Instagram i sidste uge, hvor der var et fad (større end på billedet herunder) plantet til med hostaer.

Sådan en måtte jeg bare eje.

I går var jeg så forbi og hente en, den lille udgave. Tænker jeg bliver nødt til at købe nummeret større også.



Krukken blev plantet til med det samme. Med kæmpe verbena. Står lige ude på vores terrasse, så jeg kan se den hver gang jeg går fra køkkenet og ind i stuen, og er sikker på det er den helt perfekte plads.



Da jeg gik rundt og fotograferede kom jeg til at se, hvor stor forskel der er på billederne, alt efter vinklen.


Man ser stadig den smukke krukke, men planterne forsvinder lidt i mængden af sollyset og alt det grønne bagved.


Krukken skal dog ikke blive stående her, det er kun i år. Planen er nemlig, at der skal laves et nyt bed, med masser af forskellige hostaer, og så skal jeg have fundet nogle blå/lilla planter, som skal passe ind sammen med. Måske en enkelt prydgræs også... en masse marksten og en bænk til mig og strikketøjet.


Nu ser vi, hvor langt jeg kommer i løbet af ferien i år. Der er nemlig en halvmur og en gammel terrasse som skal væk inden jeg kan komme igang :-)


Se lige, hvor fint manden har klippet hækken - nu mangler jeg bare at rive sammen inde i blomsterbeddet, det ville jeg gerne selv gøre. Der er nemlig stadig nogle små skud, som jeg passer godt på, og hver dag håber bliver bare en lille smule større. Men håbet svinder også, for de snegle, som har holdt sit indtog de er tilsyneladende ret glade for de små skud :-(






Jeg var lige en tur omkring sommerhuset med nogle skud af kæmpe verbena også - glæder mig vildt til at følge udviklingen og se om jeg kan få dem store og flotte.

2 kommentarer:

  1. Vildt flot krukke. På det første foto, fik jeg slet ikke indtryk af hvor dyb den er. Virkelig, virkelig flot er den. Jeg glæder mig til at se updates, så jeg kan lære mere om, hvad det der Verbena er for noget ;-)
    Snegle ud af vores planter NU! (specielt mine jordbær, faktisk).

    SvarSlet