Så gjorde jeg det alligevel...

... startede op på noget nyt, selv om aftalen er, at alle de ufærdige ting skal gøres til færdige ting først.

Farverne er noget kønnere i virkeligheden, men det ser godt nok stadig noget 70'er agtigt og en smule småtrist ud.

Tanken er grydelapper, og jeg tænker lidt om en orange påsat blomst måske kan gøre noget ved det - enten fuldende det 70'er agtige look fuldstændig, eller også gøre det til en acceptabel ting at se på.

Eller, som jeg nok hælder mest til, så skal det pilles op - og der skal tænkes andre baner.

Rowan Nora og et nyt gæstehåndklæde

Så blev jeg helt færdig med min sorte trøje også - den som jeg ikke må vise på bloggen, men jeg må godt fortælle, at bogen udkommer til september. Annette Danielsen udgiver en bog med strik i store størrelser, og der kommer nogle fine ting. Glæder mig.

I går aftes fandt jeg Nora kjolen frem igen, og sukkede dybt. Den blev strikket færdig sidste sommer, men mit mønsterstrik var rynket helt sammen og slet ikke pænt - og jeg vidste godt, at det skulle laves om, men trods det, så røg den i en pose og ind i skabet.

Kjolen skal se sådan her ud når den er færdig - og er hun ikke en yndig lille trold, modellen?

Lige nu er jeg igang med et par overspringshandlinger, for at se om jeg kan undgå at pille op - jeg ved det godt, det er ynkeligt (men bogen er pist væk i ombygningsrodet).

For ikke at sukke mig selv helt ned under gulvbrædderne, var jeg i stedet nødt til at fortsætte lidt på gæstehåndklæde nummer tre - det skrider fint fremad.

En færdig Inga

Som lovet lige et par billeder af den helt færdige Rowan Inga.

Jeg lokkede teenageren til at stå model. Skulle trøjen have været til hende, så var vi nok ude i et nummer større, men det giver trods alt et bedre helhedsindtryk.

Trøjen bliver afleveret i eftermiddag; jeg har faktisk lidt sommerfugle i maven :-)

Forfra

 Bagfra

Folkevognens pude

Uha, hvor kan ting putte sig længe inden de bliver færdiggjort... og da jeg fortalte min søster, at min skønne kollega og jeg havde gang i et "færdig-monteringsprojekt", så mente hun da, at hun havde lidt hun kunne bidrage med... Der kommer flere billeder senere, efterhånden som jeg kommer igennem det.

Den første ting er pinlig... mens jeg var på barsel med tumlingen broderede jeg denne pude til min søsters fine røde folkevogn. Det tog ikke lang tid. En uge så var det klaret, og så lå næste opgave jo hos min søster, hun skulle sørge for indkøb af monteringspude. Noget rødt til bagsiden kunne jeg vist klare fra lageret.

Efter et år fik min søster købt monteringspuden, og så har jeg så haft den til at ligge i mere end et halvt år...

Men i går - jubiii - så skete det endelig. For- og bagstykke mødte hinanden i symaskines skær, og puden blev puttet indeni.

Sådan ser det færdige resultat ud.

Hvad høfeber anfald også kan gøre...

Jeg er ikke vild med når de slår grøftekanter, det giver en masse græspollen i luften og så er jeg ramt. Indrømmer blankt, at jeg ikke har fået købt antihistaminer endnu, men det står på huskesedlen til i dag - også selv om det regner tungt.

Men eftersom det lækre vejr i går ikke indbød til udendørs aktiviteter for mit vedkommende, så fik jeg hæklet et par pads - nu skal de ned til en veninde som skal teste om det fungerer i virkeligheden.

Jeg fik hæklet de sidste 5 rækker på gæstehåndklæde nummer 2, og ikke mindst hæftet ender.

Og tadaaaa.... de sidste 5 omgange på Rowans Inga blev hæklet - nu mangler jeg så et par timers montering, men det satser jeg på bliver i aften, så trøjen kan komme "hjem" i morgen. Glæder mig vildt til at høre, hvad hun siger :-))))

I morgen står den så på strikning af biese og krave på min "test-trøje" igen. Den måtte jeg pille op, da jeg opdagede en grum fejl lavet ved ærmegabsåbningen. Det er rettet, men biese og krave mangler stadig... der er også til et par timers arbejde (eller 20) der.

Fremskridt på Inga

Tidligere har jeg strikket modeller op for en garnbutik (eller to), og har strikket en del for andre, men tiden er ikke helt til det længere... Mine egne ideer står i kø for at komme ud i dagens lys.

Men i efteråret blev jeg "ramt" og skulle holde mig i ro i en længere periode. Her var min egen tankevirksomhed ikke så stor, og jeg begav mig igen i kast med at strikke for andre. Det blev til en masse baby-strik, huer, vanter, grydelapper og så videre.

Men en af de større ting, som jeg begav mig i kast med var Inga fra Rowans magasin nr. 48. Ikke til mig selv, men den frister nu efterhånden som den nærmer sig sin afslutning.

Opskriften har givet anledning til en del frustration. Normalt plejer jeg ikke at gå i stå over opskrifter, men da ærmerne var hæklet og sat sammen, og kraven skulle tage sin begyndelse, der gik jeg alligevel i stå.

Trøjens ejer har haft fat i stedet, hvor opskriften og garnet er købt og de måtte konstatere, at de heller ikke kunne hjælpe. Så måtte vi en tand længere ud, og Coats HP, som har forhandlingen i Danmark kunne heller ikke lige kaste lys over land, men kunne dog fortælle, at der var en del henvendelser på denne opskrift.

Sælgeren af garnet havde fået en trøje hæklet op (hvorfra ved jeg ikke), men vi fik lov at låne denne trøje og jeg fik kigget kraveparti, og blev en del klogere - så gav opskriften jo alligevel mening.

Alt det opskrift tam tam tog en del tid, og jeg skulle lige have lavet min sorte trøje i mellemtiden, så tiden er fløjet af sted. Men nu mangler der kun 18 omgange på kraven, så er den klar til slutmontering og brug.

Her ligger trøjen i sofahjørnet, endnu en omgang er klaret... Jeg håber på, at blive færdig i løbet af denne uge, så den kan komme hjem til sin søde ejer. Den danske sommer tillader stadig brug af varme trøjer.

Liv har ønsket, at jeg laver billederne lidt større, så det forsøger jeg lige :-)

Kastanien

Mens der forberedes og forventes i forbindelse med Grib Garnet i Silkeborg, så nyder jeg absolut synet at den store flotte kastanie på gården.

Måske er det mig, som ikke har for vane at være særlig vågen i naturen!!!! Men jeg har ikke tidligere tænkt yderligere over måden kastanierne sidder fast på træet på i den tidlige fase, men selvfølgelig er det logisk i forhold til hvordan træerne blomstrer.

Bagved kastanien kan man skimte beddet med blomster fra min gamle have, nogle stauder som jeg ikke havde lyst til at sige farvel til, samt vores lange jordbærrækker og helt ovre hindbærrene. Uh, hvor jeg glæder mig, for der ser ud til at blive god høst :-)