fredag den 22. juni 2012

Hvad høfeber anfald også kan gøre...

Jeg er ikke vild med når de slår grøftekanter, det giver en masse græspollen i luften og så er jeg ramt. Indrømmer blankt, at jeg ikke har fået købt antihistaminer endnu, men det står på huskesedlen til i dag - også selv om det regner tungt.

Men eftersom det lækre vejr i går ikke indbød til udendørs aktiviteter for mit vedkommende, så fik jeg hæklet et par pads - nu skal de ned til en veninde som skal teste om det fungerer i virkeligheden.


Jeg fik hæklet de sidste 5 rækker på gæstehåndklæde nummer 2, og ikke mindst hæftet ender.


Og tadaaaa.... de sidste 5 omgange på Rowans Inga blev hæklet - nu mangler jeg så et par timers montering, men det satser jeg på bliver i aften, så trøjen kan komme "hjem" i morgen. Glæder mig vildt til at høre, hvad hun siger :-))))


I morgen står den så på strikning af biese og krave på min "test-trøje" igen. Den måtte jeg pille op, da jeg opdagede en grum fejl lavet ved ærmegabsåbningen. Det er rettet, men biese og krave mangler stadig... der er også til et par timers arbejde (eller 20) der.

4 kommentarer:

  1. Til trods for høfeber så lyder du ret effektiv og energisk :-) jeg sad lige og tænkte om der var godt vejr igår- "nød" det fra en kø på motorvejen- fra et sent møde og kom hjem kl. 20.30 til unger der ikke ville sove og en mand som lige skulle snakkes lidt med- så opdagede ikke en gang vejret igår.. Hav en dejlig dag..

    SvarSlet
    Svar
    1. Så energisk er jeg slet ikke, kunsten er at få det til at lyde sådan ;-)

      Jeg sad på motorvejen det meste af onsdag, og var voldsomt tung i hovedet bagefter, så kan sagtens forstå du ikke kan huske, hvad vejr det var.

      Skal vi ikke satse på en bedre uge, med lækkert vejr hele vejen igennem i denne uge :-)

      Slet
  2. God arbejdslyst - der er nok af det kan jeg forstå :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep - kommer ikke sådan lige til at kede mig :-)

      Slet