mandag den 19. januar 2015

Weekend syning

Inden weekenden startede, havde jeg et spinkelt håb, der gik på at få syet en enkelt kjole til Karen, måske få klippet til nummer to...
 
Fredag bød på storindkøb - ikke fordi vi skulle købe meget, men vi skulle i en del butikker for at få fat i det vi skulle have (og jeg gider slet ikke den slags), så fredag forsvandt uden det helt store på krea-fronten.
 
Lørdag fik jeg strikket en strømpe (kommer i indlæg i morgen), huset fik en omgang og vi havde gæster til aftensmad... og lige pludselig kom min overlocker på tale. Efter jeg sprang undertråden på den og ikke lykkedes med at få den trådet, har den stået i skammekrogen... det fik mine svigerforældre og min far fikset lørdag aften.
 
Og tænk, hvis de skal være 3 mennesker i en halv time om at klare det - hvor lang tid skulle jeg så ikke have brugt på det ;-)
 
Søndag fik jeg taget mig sammen, fik tegnet mønstre af, klippet, og så tog overlockeren ellers fart....
 
 Vupti - første kjole klar :-)

Upti-vupti - næste kjole og tilhørende leggings klar.

Må godt nok indrømme, at med overlocker og symaskine stående lige ved siden af hinanden, så går det hurtigt...

3 timer fra første streg på papiret til sidste tråd var klippet... og tid til knus og kys med datteren ind imellem...

Faktaboks
Mønstre: Ottobre Kids 1/2015
Stof: jersey - det blå og blomstrede fra Malika&Rosa (indkøbt til formålet), med bladene kan jeg ikke huske hvor er købt, men fra lager
Bemærkninger: det hele sidder fantastisk på hende, så mon ikke der er basis for lidt mere. Leggings bliver der helt sikkert syet flere af.

4 kommentarer:

  1. Årh hvor fint. Og vildt effektivit. Ja har også maskinerne lige ved siden af hinanden. Det er nemt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejlig nemt... nu venter jeg bare utålmodigt på, at tiden til at fortsætte indfinder sig :-)

      Slet