torsdag den 8. maj 2014

Regnbue - lilla


Så kom vi til lilla, og dermed den sidste farve i regnbue-legen. Det har været rigtig hyggeligt at finde farverne frem :-)

Mit første lilla billede er af min lille strikketaske. Jeg forelskede mig voldsomt i en, som en med-blogger havde lavet til en veninde og jeg fedtede for mønsteret. I stedet dukkede denne og en mere op i min postkasse på lige præcis den dag, hvor sådan en gave var allermest tiltrængt. Endnu et STORT TAK - de bliver brugt flittigt :-)



Her er mine to uundværlige sakse, den lille broder-saks med blomsterne var en del af min pakkekalender fra gemalen (den kunne godt tåle en gentagelse ;-) ) Den anden saks er fra sy-skrinet til klip af tråde ved symaskinen. Og så er der Prinsessens centimetermål, forklædt som flodhest. Hun måler gerne for mig, jeg ved bare ikke lige helt med sikkerheden i de mål der kommer ud af det ;-)


Sidste billede er et sneak peak af et nyt mønster til grydelapper, som jeg er ved at afprøve... Bliver det godt bliver det lagt her på bloggen - og måske på Ravelry (hvis jeg kan finde ud af hvordan man gør det)


Tusind tak for en hyggelig leg Liv - jeg er klar til næste påfund (så længe det ikke involverer 100 meter tømning af skraldespande) ;-)

4 kommentarer:

  1. Årh Ketty. Den skraldespand har skreget på dig siden onsdag! Nå hvad pokker, manden kommer vel hjem i nat/morgen meget tidlig.
    Har du overvejet at få flodhesten kalibreret?

    SvarSlet
    Svar
    1. Var det fordi du havde pakket den ind i staniol, den ikke gad snakke med mig???
      Kalibrering af flodhest, hmm tænker på om Prinsessen kan blive kalibreret samtidig med ;-)

      Slet