Karen har været med mig på besøg hos en kollega. Her havde datteren et kæmpe stort Barbie hus, og fascinationen hos min datter var rigtig stor.
Hjemme hos os, har sådan et Barbie hus været bragt på banen tidligere, og holdningen var, at det var et meget dyrt stykke legetøj. En anden kollega er så på besøg i hendes lokale genbrugs, og her finder hun et hus, næsten magen til, og til en meget fornuftig pris - så nu har Karen også et Barbie hus.
Hele den første dag gik med lidt rengøring, indflytning, påklædning af dukkerne til først indflytning, så mere rengøring, herefter til fest, og så opstod panikken pludselig... der var jo ikke noget sengetøj på sengen.... "moaaaar"
Så vi gik på jagt i patchwork-bunken og fik fundet lidt lilla, som var Barbie-agtig nok til, at jeg kunne sy sengetøj af det.
Status på instagram-legen med at sy 20 stykker et eller andet fra lager inden indkøb af nyt stof er, at jeg ikke har stof nok liggende til at sy 20 stykker tøj. Så der må lidt Barbie udstyr til undervejs, og en hurtig rundspørge viste, at en pude tæller et stykke syet, så dermed fik jeg klaret 6 ting på en gang.
Nummer 3-8 af 20 er hermed klaret (og det føles lidt som snyd, men nu ser vi, hvor langt jeg kommer)









