tirsdag den 24. juni 2014

Retro-tunika


Både her i Blogville og på Instagram har jeg længe kunnet kigge savlende med når forskellige viste deres fund og køb hos Stofdepotet og jeg har holdt stand. Indtil dette stof kom på banen - der var jeg solgt. Jeg havde ikke helt nogen ide om, hvad der skulle laves da det blev puttet i indkøbskurven (sammen med lidt andet), men jeg måtte bare eje det.

Heldigvis var Karen lige så vild med det som mig, så i sidste uge blev det også til denne tunika til hende. 


Og Barbie skulle da heller ikke snydes... lige som sidst er det bare en trekant, som er blevet foldet lidt og har fået et par stikninger.

Manden mener, at jeg godt kan holde en pause nu - nu må pigebarnet da have tøj nok... og jeg tænker "jamen jeg er da først lige begyndt" ;-)

Faktaboks
Mønster: tegnet af fra købt sommerkjole (den samme model som er brugt til den prikkede)
Stof: Retro-printet jersey fra Stofdepotet og sort jersey ryg fra Boesen Sy & Stof i Silkeborg
Bemærkninger: tror lige der kommer én mere i den model, så skal jeg nok prøve noget andet

Og ikke et ord om, at jeg godt selv gad en tunika magen til....

4 kommentarer:

  1. Årh sikke da det sejeste VW-stof. Det måtte du naturligvis eje. Hun er da bare den bedstklædte tumling på legepladsen. Ingen tvivl om det. Og Barbie følger godt med ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bedstklædte? hmm det har jeg ikke lige tænkt over, men kan se nogle af de andre forældre bruger mange penge på påklædningen af deres tumlinger.... har jeg svært ved lige for tiden for det bliver hurtigt slidt i sandkassen og på rutschebanen, og så vokser hun hurtigt ud af det... så hun må i mors hjemmelavede, heldigvis synes hun det er sejt :-)

      Slet
  2. Hvor er de fine de tunikaer- hvordan kan to være for mange ????? er sikker på at tumlingen synes godt om matchende kluns til barbie..

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er klippet til en med pandaer også, ved ikke helt om han opdager det når han kommer hjem i weekenden ;-)
      Og nej, to er ikke for mange, hun vokser helt vildt lige for tiden, og jeg bryder mig ikke om at det stumper for meget...

      Slet