tirsdag den 29. oktober 2013

Stjernetunika



Jeg kan ikke finde mønsterpapir, stof eller symaskine frem, inden Tumlingen kommer med det efterhånden frygtede spørgsmål "kan du ikke lige sy en kjole til mig?

Det kom også søndag, hvor jeg havde fundet frem til lidt til mig selv - men i stedet endte det med stjernerne her - og en påsat hello kitty-kat.

I grunden var tanken, at weekenden blandt andet skulle bruges på at tegne en masse mønstre til forskelligt af, have klippet en del af det, så der var fyldt op på hylden med det, som "bare lige" skal sys sammen. Men kroppen var ikke så vild med den stilling, så det blev kun til 2 mønstre, som blev tegnet af, og 2 ting, som blev klippet... og begge dele er da syet op også.

Faktaboks
Mønster: endnu en gang MINI KREAs tunika, denne gang en størrelse større (pigebarnet vokser jo)
Stof: vild lækker jersey med stjerneprint fra City Stoffer i Århus, Hello-Kitty strygemærke er købt hos Boesen Sy og Stof i Silkeborg
Bemærkninger: det her stof falder bare så let og fint, og så er jeg bare helt solgt til den mørkeblå farve...

Tunikaen er selvfølgelig taget i brug, den skulle vises frem i børnehaven i går.  

8 kommentarer:

  1. Hvor er den fin og fin detajle med et hello kitty strygemærke :)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, og ja, selv om jeg ikke er den helt store fan af Hello Kitty, så pynter den faktisk på kjolen :-)

      Slet
  2. Lækre stjerner! Er sikker på at hun er SKØN i den! : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er selvfølgelig en lille lækkermus ;-)

      Slet
  3. Hvor er den skøn :-) Det gør fornøjelsen endnu større at sy i lækkert stof. Og så er mærket bare så fint - Ole Kitty som den hedder hjemme hos os...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ole Kitty - hvor er det sjovt :-)
      Ja, det er altså sjovere at sy i lækkert stof, og jeg har mere lækkert stof liggende, det giver ligesom nogle forventninger om at resultatet så også skal være derefter...

      Slet
  4. den er rigtig fin. Kan da godt forstå at den skulle vises frem med det sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var noget nervøs for, om jeg kunne få den af hende igen, da hun lige prøvede den... men det gik ;-)

      Slet