torsdag den 15. august 2013

Vera


Lige om lidt er det 6 år siden min far og jeg lige skulle lave bremser på "Vera" (min blå folkevogn), undervejs i det fandt vi et lille hul som vi pirkede lidt i, det blev større, og der var vist også noget ved siden af vi kunne pille i - og da vi til sidst havde taget forsædet ud og set, at vi nemt kunne lave hul i bunden (rust), så blev bilen stillet lidt i skammekrogen, for det var ikke sådan bare lige.

En del projekter er løbet igennem hjemme hos os siden, ombygning af hus, omlægning af have, en baby (som er blevet til en tumling), konfirmation, barnedåb, bryllup og så videre i den dur.

Sideløbende har min far lavet min søsters biler også, efterhånden som de har trængt til det. Det kræver sin mand, når vi alle skal køre ikke-nye biler.

Dog er vi nu blevet enige om, at Vera ikke skal have 6 års jubilæum i skammekrogen, så siden nytår har min far knoklet for at lave rust, skifte en skærm, en dør, en skærm mere og en bundplade, lave rammehoved og en masse andet.

Og nu har vi langt om længe fået den hjem fra maler :-) og nu samles der puslespil i 1:1



Ikke den weekend, som starter i morgen, men næste weekend er der VW-træf i Ribe, og jeg vil så gerne have den klar og have den med... og jeg har 2 skønne mandfolk som sveder tran for at nå det. Søde leverandører af nye dele har skyndt sig at sende dem, så vi har mulighederne for at nå det.

Jeg krydser fingre, og håber og drømmer :-))))

Klemmerne i bagruden holder nylimet inderbeklædning på plads indtil limen er tørret.


4 kommentarer:

  1. Årh hvor bliver hun bare fin. Og hvor er det skønt at alle byder ind og hjælper til - så skal du og Vera nok komme til Ribe sammen : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi satser, nu har motoren været igang, og den lød stadig som den sødeste symaskine... krydser stadig fingre og tæer :-)

      Slet
  2. Jeg faldt lige over din blog og hopper med som læser.. :)
    Er spændt på at læse et indlæg om at Vera er "fit for fight" til den kommende weekend.. :o)

    Veteranbiler har ikke haft min store interesse, men det sidste års tid har vi kigget en del på veteranbiler, da jeg har arvet en gammel pedalbil fra 1950erne.

    Nu har vi kredset os ind til at den er lavet som en kopi af en Ford Fairlane fra 1957.. Det er et projekt som vi skal i gang med den kommende vinter. :o)

    Du kan se den her på min blog: http://www.boldreel.blogspot.dk/search/label/Arvestykke

    Glæder mig til at følge din blog.. Jeg kan se at din Tumling må være rimelig jævnaldrene med min datter der fylder 3 år i næste mdr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til :-)
      Jeg kan allerede nu afsløre, at i morgen bliver den helt store test-dag med en tur på 110 km - jeg krydser fingre.
      Har været inde og kigge jeres pedal-bil, og hvor bliver det da vildt godt at få den restaureret og gjort klar - den ser super lækker ud.
      Min tumling nærmer sig 3½ og der er fart på, og vi forsøger at huske at nyde hvert sekund.
      Glæder mig til at følge med hos dig også :-)

      Slet