torsdag den 8. august 2013

Liberty kjole



Som jeg skrev i går, så blev jeg grebet af modellen, og endnu en måtte laves et par dage senere...

I efteråret var jeg på sykursus i Århus, og i den forbindelse en tur i City Stoffer. Lige indenfor døren var den skønneste kjole syet op i dette stof, men jeg syntes godt nok det var en lidt dyr omgang, det der Liberty stof, så den fik lov at hænge.

I sommerferien fandt jeg endnu en undskyldning for at køre forbi City Stoffer i Herning, og der var lige en rulle med det tilbage på, som jeg skulle bruge for at lave den her... Prisen var stadig den samme, men det må da have været skæbnen, at der lige var det tilbage på rullen, som jeg skulle bruge.

Og jeg er super glad, og helt vild med den - som det er lige nu, så er den alle pengene værd, nu skal jeg bare passe på med ikke at få den slidt op for hurtigt :-)

Faktaboks
Mønster: Kjole fra Alt om Håndarbejde 3/2013 (tror jeg stadig på)
Stof: Liberty cotton (og i guder det er lækkert)
Ændringer: lavede den stort set magen til den fra i går, men lidt mere vidde over mave og hofter, da stoffet absolut ikke er elastisk, og så sprang jeg lynlåsen over.

Der er klippet til en mere i noget leopard-print, er spændt på om den bliver for vild :-)


2 kommentarer: