fredag den 15. april 2016

Naturglimt

Liv har travlt med at vise forårslækre billeder i dag... og jeg fik sådan en lyst til at være med.


Dog var det ikke mange billeder hjemmefra haven, som lå på min telefon, men et billede fra påskens tur forbi Gudenåen

Der er ikke meget, som er blevet grønt endnu.




Hjemme i haven er denne skønhed på vej op, og jeg har konstateret, at jeg virkelig mangler flere. Har lavet en bytte-aftale med en af vores genboer, som mener hun har så mange, så vi kan lave aflæggere, i stedet får hun en staude-tidsel. Ren win-win.



Min skønne folkevogn har også set dagens lys, efter at have været pakket ind i maskinhallen hele vinteren.

Det er for mig et rigtigt tegn på, at nu nærmer forår og sommer sig. Første tur var med en af årets tidlige konfirmander, som var færdig af grin over, at der var nøgle i bilen, og at vinduet skulle rulles ned og op manuelt ;-)

Ønsker jer en rigtig dejlig forårsweekend 


2 kommentarer:

  1. God ide med plantebytte... Jeg må lige finde noget i haven og nogen jeg kan bytte med :-)

    SvarSlet
  2. Hvad?! Er det til grin at have bilnøgle og manuelle sideruder? Vi har ingen veteranbiler - men de bruger da begge nøgle - og den ene (den nyeste, men det er så også en franskmand) har manuelle sideruder ved bagsædet. So last century.
    (Hvis du med nøgler mener ingen centrallåsesystem, kan jeg også være lidt med, da den ældste kun kan låse op på 4 ud af 5 døre, og kun med ca. 1 meters afstand, til gengæld låser den så på 5 ud af 5 døre - jow jow).

    SvarSlet