mandag den 29. juli 2013

Sovepose

Jeg havde de bedste intentioner inden ferien, at jeg ville lave indlæg med jævne mellemrum hele ferien og vise genbrugsindlæg og nye kreative ting lavet i løbet af ferien frem... men noget indeni syntes åbenbart, at selv min pc skulle holde ferie, så den har ikke været tændt hele ferien - og det har været skønt.

Men nu advarer jeg så, for det tager måske et par dage inden vi er igennem det, som er blevet lavet i de sidste tre uger - og måske kommer der et par forsinkede indlæg omkring genbrug.

En af de første ting, som så dagens lys var soveposer til Build-a-Bear bamserne.

Tumlingen har en, hun har arvet fra ældste fætter, og et hold skønne venner, som vi skulle til træf sammen med har et par piger, også med Build-a-Bear bamser, og på et tidspunkt var jeg vist kommet til at love noget med tæpper, men tiden var blevet lidt knap, så i stedet blev det til soveposer.

Inde i det bageste hjørne af lageret fandt jeg noget bomuldsstof fra Stof og Stil, købt for rigtig mange år siden, det blev målt ud og klippet, og indeni er der syet håndklæder, som ikke længere tåler dagens lys på grund af slid.


Alle tre bamser kan nu sove trygt om natten i deres søde blomstrede soveposer.

Måske skulle jeg kaste mig over mere sengetøj til dukker og bamser, for en hel del ideer til detaljer dukkede da op undervejs - men tiden var bare desværre ikke lige til det her...

6 kommentarer:

  1. Hvor er det hyggeligt med soveåoser til bamserne, det får pigerne her meget tid at gå med, og de putter dem med alskens tørklæder og klude, så der bliver rigtig øvet dukkepasning.... God ide med frotte indeni...

    SvarSlet
    Svar
    1. Den med bomuldsstof og håndklæder indeni - det gør det dejligt nemt at putte i vaskemaskinen, og evt. tørretumbler. Det går jeg ind for når det kommer til de praktiske ting, som måske lige pludselig ikke kan undværes længere tid en højest nødvendigt :-)

      Slet
  2. Det er da rigtig hyggeligt. Jeg er sikker på at soveposerne er et hit.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Umiddelbart var det et hit, og jeg er også blevet gjort opmærksom på, at flere bamser og dukker hjemme i stuen mangler ;-)

      Slet
  3. Og sikke noget fint stof! Så kan bamserne da ikke ønske sig det bedre...
    Er spændt på at se hvilke andre ideer det har genereret!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har lige en masse andre småting, som jeg skal have lavet inden der er tid til at sætte sig ned med dukkesengetøj igen :-)

      Slet