fredag den 26. oktober 2012

Svingfjer

Nogle gange kan det betale sig at lave en smule frivilligt arbejde...

Denne gang i form af mit ydmyge bidrag til Gavstrik (er en lille del af redaktionen). I vinternummeret kommer nogle boganmeldelser af strikke og hæklebøger, og den ene af dem er Sidsel Sangilds "Hovedstads".

Jeg fik lov at få et smugkig til at lave en anmeldelse ud fra, og faldt med det samme for flere af modellerne, men især Svingfjer syntes jeg var fantastisk. Så jeg spurgte pænt, om jeg måtte starte op på den eller om jeg skulle vente til bogen kom - jeg måtte gerne starte :-)

Her i weekenden kan bogen købes på Kreative Dage i Fredericia - og jeg har forudbestilt et eksemplar.

Men her kan i se min udgave af Svingfjer. Den er hæklet i noget tyndere garn end det Sidsel har brugt til sin model i bogen, hvilket gør at jeg får et mindre og tyndere tørklæde, men det passer perfekt til brug på kontoret (hvor der ikke altid er lige varmt).

Den er fotograferet udenfor tirsdag aften, samtidig med Parrot.

Faktaboks
Design: Svingfjer fra Hovedstads af Sidsel Sangild
Garn: Schachenmayr Baby Alpaca - fra lager
Hæklenål: nr. 5
Bemærkninger: skal helt bestemt laves igen, skal forsøge mig lidt frem med både tykkere og tyndere garn.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det blevet fint - og lyder meget anvendeligt på kontoret!
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den endte med at skifte skuldre i løbet af weekenden, så tror bare jeg laver en mere ;-)

      Håber jeres weekend var fantastisk.

      Slet