fredag den 18. maj 2012

Grøn trøje

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg er en større størrelse end de fleste. Og derfor har jeg nogle gange svært ved at finde trøjer som passer pænt når jeg er færdig med at strikke.

Af samme grund glæder jeg mig meget til Annette Danielsen kommer med en bog med strik til piger i store størrelser til efteråret - heri er den sorte ting, som jeg har test-strikket. Og til den tid må i se den her på bloggen, indtil da må den ikke vises frem på nettet. Men den er lækker.

For godt halvandet år siden fik jeg en ide til en trøje, sådan bare lige ud af hovedet, og der var ikke langt fra tanke til handling, der blev strikket lange baner med snoningsmønstre. Da de så var strikket gik jeg lidt i stå... jeg forsøgte at strikke sidestykker og ærmer i en anden farve, da den snoningerne var strikket i var udgået og jeg ikke havde mere.

Til sidst blev det i stedet sat sammen med noget uld filt i næsten samme farve. Og det er blevet rigtig godt (synes jeg selv). Trøjen er dejlig lun, og har været godt brugt i løbet af vinteren.


Beklager den ringe billedkvalitet. Trøjen er mere klar grøn i virkeligheden. Tumlingens hund var smuttet med i billedet - sammen med fotografens fødder (og teknisk geni til at fjerne dem manglede ;-) )

1 kommentar:

  1. Arj hvor er den blevet flot. Jeg har godt nok tænkt på hvordan det færdige resultat er blevet. Den er virkelig lækker. Kan godt forstå at den blevet flittigt brugt.
    /Liv

    SvarSlet