onsdag den 25. juni 2014

Kjole med indsnit


Da jeg var på sykursus i marts var et af målene, at jeg skulle finde ud af, om jeg kunne "bære" en kjole med indsnit eller om det var håbløst fra starten. Så jeg fik hjælp til at få det tilrettet, og fik dengang syet en sommerkjole med indsnit. Fik et par fif til at variere kjolen, og der gik det så galt - det skulle jeg aldrig have prøvet på, for det sad bare ikke godt bagpå... fik lavet en "pølse" over bagdelen, som ikke var særlig flatterende, eller nem at få væk.

Antallet af gange jeg har sprættet op, forsøgt at rette til og syet igen har jeg efterhånden ikke tal på længere, men en ny opsprætter er vist tiltrængt ;-)

Min svigermor måtte træde til med assistance, og selv om jeg syntes det så vildt ud, det hun havde sat af med knappenåle, så valgte jeg at prøve - og "pølsen" forsvandt. TAK svigermor :-)


Nærbillede af det ene indsnit - ikke nemt at se, men stoffet er ikke falmet, som det ser ud til her på billedet.

Jeg er godt klar over, at min figur ikke indbyder til ret megen "figursyning", måske er teltfabrikken det nærmeste vi kommer haute couture for mit vedkommende, men jeg tror nu jeg fortsætter forsøgsrækken lidt endnu.

6 kommentarer:

  1. Hvor er det bare godt du ikke opgav,men dæleme træls når ønsker og figur ikke kan enes,kender det desværre ,strikker toppen på min kjole om,den efterlader lidt for mange skrigende babyer med den udringning :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har allerede nyt i tankerne, og samvittigheden siger, at jeg skal være færdig med det jeg har gang i, inden jeg må starte på noget nyt...
      Glæder mig til at se din kjole :-)

      Slet
  2. uh ha.. kender godt den den dynge stof der lige som samler sig ovenpå bagen.... må vist lære lidt om indsnit af dig ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har jeg jo hele 2 måneders erfaring at bygge hjælpen på ;-) men vil da gerne forsøge

      Slet
  3. Dejligt at det lykkedes jer. Og så synes jeg måske nok lige at den med teltfabrikken tangerer fuldstændig overdrevet ... men måske du tænker at overdrivelse fremmer forståelsen?

    SvarSlet